FC Barcelonas logoer
(fra 1899 til i dag)

Tidslinje for FC Barcelona-logoer

1899 – 1910

1910 – 1920

1920 – 1936

1936 – 1941

1941 – 1949

1949 – 1960

1960 – 1974

1974 – 1975

1975 – 2002

2002 –

Det første logo: 1899-1910

FC Barcelona er grundlagt den 29. november 1899 og det første logo er væsentligt anderledes end de efterfølgende, men fyldt med vigtige symboler, som refererer til byens og Cataloniens historie.

Øverst er Aragoniens krone og en flagermuse/drage svævende over sig, som var symbol for kong Jakob 1. af Aragonien. Herunder byens våbenskjold, som er diamanten med to gange Sankt Georgs-kors (Sankt Georgs er skytshelgen for Catalonien) og to gange det catalanske flag (røde og gule striber). På hver side er henholdsvis en laurbærgren og en palmegren.

1910: Nyt design

I 1910 afholdte man i FC Barcelona en konkurrence om et nyt logo. Vinderen blev designeren Carles Comamala (som iøvrigt spillede for klubben fra 1903 til 1912). Resultatet blev det design, som det nuværende logo også bygger videre på. Øverst til venstre Sankt Georgs-korset og til højre Cataloniens flag. I midten er klubbens initialer FCB og nederst Barcelonas blå-røde striber og en fodboldbold.

Logoet under General Franco

General Franco var diktator i Spanien fra 1939-1975 og i disse år var det catalanske sprog forbudt. FC Barcelona blev derfor tvunget til at skifte initialer i deres logo fra FCB (Futbol Club Barcelona) til de spanske CFB (Club de Futbol Barcelona). Efter Francos død i 1975 blev initialerne på logoet skiftet tilbage til FCB.

Det nuværende logo (fra 2002)

FC Barcelonas nuværende logo er en tilpasning fra 2002, udført af designeren Claret Serrahima. Her er linjerne mere stiliserede, prikkerne mellem bogstaverne FCB er fjernet og der er færre spidse kanter. Generelt er det nuværende design enklere i sit udtryk, men symbolerne er de samme som i logoet fra 1910.

Nyt FC Barcelona-logo?

Der går ofte fodboldfans rygter om, at der skulle være et nyt FC Barcelona-logo vej, men officielt har klubben aldrig bekræftet dette. Se også: fcbarcelona.com/the-crest.

Skrevet af

Claus Bermann

Jeg har en livslang passion for fodboldspillet og jeg besøgte for første gang Barcelona og Camp Nou i 1992. Jeg arbejdet med fodboldrejser i en længere årerække og flere gang er turen gået til den catalanske hovedstad, bl.a. til mit første El Clásico i august 2012, som var den spanske Super Cup-finale på Camp Nou.